← Alle værktøjersynegro.dk
SYNEGRO · digitalt byggeri

Er din bygningsdel isoleret godt nok?

U-værdien fortæller, hvor meget varme der slipper ud gennem én kvadratmeter af væggen, taget eller gulvet. Jo lavere tal, jo bedre isolerer den. Vælg din konstruktion, og se svaret med det samme. Bygger du om eller til, viser trin 5, hvad bygningsreglementet kræver.

1

Hvilken bygningsdel?

2

Hvordan er den bygget op?

3

Hvilken isolering, og hvor meget?

Isoleringstykkelse
245 mm
Træk i skyderen ·
4

Hvad skal den leve op til?

Bygningsreglementet BR18, bilag 2
Beregnet U-værdi
–W/m²K
Beregnet efter DS 418 og EN ISO 6946 — samme metode som i vores projektdokumentation.
Snit gennem konstruktionen
Træk for at dreje

    5

    Bygger du om eller til?

    BR18 §§ 271–279

    Ved en ombygning skal energibesparelser gennemføres, når de er rentable og ikke giver risiko for fugtskader (BR18 § 274). De er rentable, når årlig besparelse × levetid ÷ investering er over 1,33 (§ 275). Her regnes der på den konstruktion, du har sammensat ovenfor — den bliver »efter«, og du angiver, hvordan den ser ud i dag.

    Isolering i dag
    0 mm
    Det siger reglerne om ombygning
    • § 274. Energibesparelser skal gennemføres, i det omfang de er rentable og ikke giver risiko for fugtskader. Kravet kan også opfyldes med en renoveringsklasse (§§ 280–282).
    • § 275. Et tiltag er rentabelt, når årlig besparelse × levetid ÷ investering er større end 1,33. Er det ikke rentabelt, skal det dokumenteres, og så undersøges, om et mindre tiltag er. Ved hulrum undersøges først, om det kan betale sig at fylde hulrummet.
    • § 277. Udskiftes en bygningsdel, skal den nye opfylde tabel 3 uanset rentabiliteten.
    • § 278. Kirker og fredede bygninger er undtaget, og bevaringsværdige bygninger kan undtages.
    • § 279 og bilag 2, tabel 3. Ydervægge 0,18 · tag og loft 0,12 · gulve 0,10 W/m²K.
    • Investeringen er kun det, energiforbedringen koster ekstra: materialer og arbejde til isoleringen og det nødvendige følgearbejde. Stillads, ny tagdækning og andet, der skulle laves alligevel, tæller ikke med.
    • Levetider efter bygningsreglementets vejledning: isolering 40 år · vinduer 30 år · varmeanlæg og ventilationskanaler 30 år · kedler og varmepumper 20 år · belysning og automatik 15 år · tætning 10 år.
    Sådan er der regnet
    • U-værdien er beregnet efter DS 418 og EN ISO 6946. Lag med gennemgående træ — stolper, spær og bjælker — er regnet med kombinationsmetoden, så kuldebroen gennem træet tæller med.
    • Terrændæk er beregnet efter EN ISO 13370 for et typisk enfamiliehus på 140 m² med 48 m ydervægsomkreds. Er huset større eller mindre, ændrer tallet sig lidt.
    • λ-værdierne er vejledende designværdier. Er et bestemt produkt valgt, skal producentens deklarerede værdi bruges i den endelige dokumentation.
    • Kuldebroer ved fundamenter, vinduer og samlinger indgår ikke. De regnes særskilt og kan betyde meget i et velisoleret hus.
    • Trin 5, ombygning: Den årlige besparelse er forskellen i U-værdi × areal × 2.906 graddage × 24 timer (normalåret ved 17 °C, Teknologisk Institut). Levetiden for isolering er 40 år som i bygningsreglementets vejledning. Varmepriserne er eksempler fra september 2026 — brug jeres egen.
    • Trin 5, tilbygning: Varmetabsrammen er regnet som transmissionstab uden linjetab. Til byggesagen skal linjetabene med på begge sider.
    • Beregneren er et overslag til at blive klog på sin egen bygning. Til en byggesag skal der en fuld dokumentation til.
    Skal beregningen bruges i en byggesag? Vi laver den fulde dokumentation — med kuldebroer, linjetab, energiramme og en rapport, myndigheden kan godkende. Skriv til os