DAEN
Forside/Værktøjer

Prøv, før du læser.

Syv beregnere, der kører i din browser. Ingen login, ingen e-mail — og tallene forlader ikke din skærm. Det er de samme metoder, vi regner efter i en byggesag. Forskellen er, at beregneren giver dig et vejledende svar på et minut, mens byggesagen kræver et dokumenteret.

Seks beregnere, der kører i jeres browser. Ingen login, ingen e-mail — og tallene forlader ikke skærmen. Det er de samme regler, en sag vurderes efter. Forskellen er, at beregneren giver et vejledende svar på et minut, mens sagen kræver et dokumenteret.

Dit projekt
Jeres sag

De spørgsmål, enhver bygherre stiller først.

De tre spørgsmål, der skal afklares, før en sag sættes i gang.

Forhåndstjek · BR18 og byggeloven

Hvad kræver dit byggeprojekt?

Tilladelser, anmeldelser, konstruktions- og brandklasse, den dokumentation kommunen vil se — og hvornår rådgivningen senest skal i gang, hvis du vil bygge på en bestemt dato. Svar på det, du ved; resten viser beregneren, hvordan du finder ud af.

Du taster

Hvad der skal ske, areal og etager, om det bærende ændres, hvad der rives ned, hvornår huset er opført, grundens forhold — og den dato, du gerne vil bygge til.

Du får

Listen over tilladelser og anmeldelser, klasserne, den dokumentation der skal med i ansøgningen, og en baglæns tidsplan med seneste opstart.

Hvad det ikke er

Forhåndstjekket er en screening på det, du taster. Kommunen afgør sagen på det fulde materiale — og klasserne fastsættes endeligt i fase 0.


Projektøkonomi · alle beløb inkl. moms

Hvad koster dit byggeprojekt?

Byggeriet, reserven, rådgivningen, fagspecialisterne og det, der kommer oveni — lagt sammen til ét tal. Regnet på den samme prismodel, som vores tilbud bygger på, så tallet ikke ændrer sig, når du får tilbuddet.

Du taster

Hvad der skal bygges, arealet, byggesummen eller prisen pr. m², og de spørgsmål, der bestemmer kompleksitetsklassen K1–K5.

Du får

Bygge- og anlægssum, reserve, honorar med fasefordeling, bygherreleverancer og gebyrer — og totalen, du skal kunne finansiere.

Hvad det ikke er

Overslaget bygger på dine tal og på vores prismodel. Det erstatter ikke et tilbud, og byggesummen skal bekræftes af en entreprenør.


Projekttjek · for projekter, der gik i stå

Gælder dit projekt stadig?

To datoer afgør det: hvornår projektet blev tegnet, og hvornår der søges. Vælg dem, og se hvilke regler der er kommet til imens, hvad de betyder for dit materiale, og hvad det kræver at komme videre.

Du taster

Projekttype og areal, om det bærende ændres, hvor langt projektet nåede, datoen på de seneste tegninger og datoerne på ansøgning og tilladelse.

Du får

De regler, der er kommet til mellem de to datoer, hvad de rammer i dit materiale, om tilladelsen er ved at bortfalde — og hvad en videreførelse kræver.

Hvad det ikke er

Tjekket vurderer datoerne, ikke tegningerne. Skal nogen se selve projektet igennem, er det Projektgranskning.


Porteføljetjek · ejere af 2–100+ bygninger

Hvor godt kender I jeres bygninger?

Tolv spørgsmål om tegninger, register, energi, drift, systemer og ansvar giver jeres modenhed på en skala fra 1 til 5 — tema for tema. Tjekket viser også, hvor I bør begynde, og hvad fase 1 koster for netop jeres portefølje.

I taster

Antal bygninger, hvad de mest bruges til, det samlede etageareal, hvor I vil begynde — og to spørgsmål om hvert af de seks temaer.

I får

Modenheden pr. tema og samlet, det svageste tema, den anbefalede indgang — Digital Ejendomsportefølje eller Digital Bygningsstrategi — behandlingsklasserne og prisen på fase 0 og 1.

Hvad det ikke er

Tjekket er et forenklet udtræk af den modenhedsvurdering, fase 1 gennemfører. Dér vurderes bygning for bygning på materialet — ikke på et skøn.

Udbuds- og IKT-tjek · tærskelværdier 2026–27 · BEK 118 og 119

Hvilke regler udløser jeres byggesag?

Entreprisesummen afgør, hvordan byggeriet skal udbydes, hvilke IKT-krav der gælder, og om rådgiveren kan købes uden udbud. Anvendelsen afgør klimakrav og klasser. Svar på spørgsmålene, og se hele listen — med IKT-kravene paragraf for paragraf, og hvornår i sagen de skal stilles.

I taster

Hvem der bygger, hvad der skal ske, hvad bygningen skal bruges til, den anslåede entreprisesum, hvor langt sagen er — og om staten betaler mindst halvdelen, om Landsbyggefonden støtter, og om der holdes projektkonkurrence.

I får

Udbudsform for byggeriet, købsvej for rådgiveren, de ni IKT-krav i en matrix — hvilke der gælder, i hvilken aftale de skal stå, og hvilke der allerede skulle have været aftalt — samt klimakravets grænseværdi og konstruktions- og brandklasse.

Hvad det ikke er

Vejledende, ikke juridisk rådgivning. Tærskelværdierne gælder 2026–27 og reguleres hvert andet år; IKT-bekendtgørelserne er fra 2013 og fortsat gældende.


Projektkalender · budgetår og tidsplan

Hvornår skal sagen på dagsordenen?

Regn baglæns fra den dag, bygningen skal tages i brug. Så ser I, hvornår rådgiveren skal købes, hvornår sagen skal med i budgettet — og hvor mange penge der skal stå til rådighed hvert år.

I taster

Hvem der bygger, hvornår bygningen skal tages i brug, den anslåede entreprisesum, byggeperioden og om sagen kræver en ny lokalplan.

I får

En baglæns tidsplan med faser, udbud og myndighedsbehandling, de datoer der skal i udvalget — og det årlige rådighedsbeløb.

Hvad det ikke er

Standardvarighederne er erfaringstal. Lokalplanprocessen og myndighedsbehandlingen styres af andre end jer og os.


Bygningsmassetjek · BEK nr. 1193/2025

Hvor mange m² skal I udpege?

Siden 11. oktober 2025 skal offentlige organer hvert år udpege bygninger svarende til 3 % af bygningsmassen under energimærke B — og renovere dem til NZEB senest i 2040. Skriv, hvad jeres register siger, og se, hvad kravet betyder.

I taster

Ejerform, antal bygninger i porteføljen, ejede bygninger over 250 m² med areal, og hvor mange der allerede havde mindst energimærke B den 1. januar 2024.

I får

Bygningsmassen, det årlige udpegningskrav i m², hvad der mangler frem mod 2040 — og hvad det betyder for budgettet og for rækkefølgen.

Hvad det ikke er

Opgørelsen er jeres eget overslag. Energistyrelsen opgør bygningsmassen officielt, og deres tal er dem, der gælder.

Konstruktionen

De tre tekniske beregnere.

Isolering, energiramme og klima — regnet efter de samme metoder, som kommunen vurderer en byggesag efter. De gælder både det private og det offentlige spor.

U-værdi · DS 418 og EN ISO 6946

Er din bygningsdel isoleret godt nok?

Vælg ydervæg, tag eller terrændæk. Vælg opbygning og isolering. Beregneren viser U-værdien, tegner konstruktionen i snit og holder den op mod kravet i bygningsreglementets bilag 2 — for nybyg, ombygning og tilbygning.

Du taster

Bygningsdel, opbygning, isoleringstype og tykkelse, og hvad kravet skal holdes op mod.

Du får

U-værdien i W/m²K, lag for lag med λ-værdier, snit gennem konstruktionen, og en rapport du kan gemme.

Hvis tallet skal i byggesagen

Skal beregningen indgå i en byggeansøgning, skal konstruktionen dokumenteres i sammenhæng med energirammen og linjetabene.


Energiramme · BR18 § 259

Holder huset energirammen?

Tolv spørgsmål om huset — areal, etager, form, klimaskærm, vinduer, ventilation og varmekilde. Beregneren regner energibehovet og viser, om huset holder rammen — og hvilke greb der rykker mest.

Du taster

Opvarmet areal, etager, husets form, isoleringsniveau, vinduer og orientering, ventilation og varmeforsyning. U-værdierne kan hentes fra U-værdiberegneren.

Du får

Energibehov i kWh/m²/år mod rammen, margin, transmissionstab mod kravet — og en liste over, hvad der rykker mest, hvis huset ikke holder.

Hvis tallet skal i byggesagen

Beregningen er vejledende og bygger på standardforudsætninger. Til byggetilladelsen kræves en fuld energirammeberegning på det grundlag, kommunen anerkender.


Klima · BR18 § 298

Holder byggeriet klimakravet — også i 2027?

Se først, om projektet overhovedet er omfattet. Svar så på tre spørgsmål om byggeriet og fem om konstruktionen, og se udledningen i kg CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år — mod grænseværdien i dag, i 2027 og i 2029.

Du taster

Bygningstype, areal, konstruktionsprincip, tagdækning, etager, kælder, vinduesareal og varmekilde.

Du får

Udledningen mod de tre grænseværdier, marginen, og de bygningsdele, der bærer mest — så du ved, hvor der skal ledes, hvis byggeriet ikke holder.

Hvis tallet skal i byggesagen

Screeningen viser, om projektet ligger inden for grænseværdien. Til byggesagen kræves en dokumenteret klimaberegning (LCA) på projektets egne mængder.

Fælles for alle beregnere

Beregningerne er vejledende og erstatter ikke den dokumenterede beregning til byggesagen. Intet sendes, intet gemmes, og der er ingen cookies. SYNEGRO påtager sig ikke ansvar for beslutninger truffet alene på grundlag af dem.

Demo · Master Strategi-Dashboard

Sådan ser trin 1A ud, når afdækningen er data.

Master Strategi-Dashboardet er den arbejdsflade, du og SYNEGRO mødes i under fase 1 af Digital Transformation — afdækning og granskning, trin 1A. Demoen viser otte eksempelsager, én for hver af de fire pakker og hvert spor: overblik over enhederne, krav og frister, fund pr. bygning og de retningsvalg, der skal træffes ved milepæl M1.

Master Strategi-Dashboardet er den arbejdsflade, forvaltningen og SYNEGRO mødes i under fase 1 af Digital Transformation — afdækning og granskning, trin 1A. Demoen viser otte eksempelsager, én for hver af de fire pakker og hvert spor: overblik over enhederne, krav og frister, fund pr. bygning og de retningsvalg, der skal træffes ved milepæl M1.

Dashboardet er bygget til en stor skærm. På en telefon får du overblikket, men ikke arbejdsfladen. Alle sager i demoen er opdigtede.

Fane · Overblik og enhed

Hvor står bygningerne?

Hver enhed med det, der er registreret om den — dækningsgrad, modenhed og en bygningsmodel, man kan dreje rundt — holdt op mod det, en ejer bør vide.

Fane · Krav og frister

Hvilke krav rammer hvornår?

Kravlinjen fra i dag mod 2030 og 2033, paragraf for paragraf, med de anledninger — refinansiering, salg, renovering, udbud — hvor kravene bliver til penge.

Fane · Fund og retningsvalg

Hvad skal besluttes?

Fundene fra granskningen og de retningsvalg, milepæl M1 kræver, med konsekvens for pris og tidsplan. Det er her, strategien bliver til en beslutning og ikke en rapport.

Fra beregner til byggesag

Beregneren giver et svar. Byggesagen kræver et dokumenteret.

Beregnerne regner efter de samme regler, som kommunen vurderer en byggesag efter. Men en byggesag kræver mere end et rigtigt tal: den kræver, at forudsætningerne er dokumenteret, at beregningen hænger sammen med tegningerne, og at nogen står på mål for den.

Det er dét, projektrejsen leverer. U-værdierne bliver til dokumenterede konstruktioner i fase 2, energirammen og klimaberegningen regnes færdigt i fase 3, og i fase 4 sendes de ind sammen med resten af myndighedsprojektet. Har du allerede et projekt fra en anden rådgiver, kan vi granske det mod de regler, der gælder i dag.