Social- og Boligstyrelsen reviderer bygningsreglementet i et helhedsorienteret greb — den største ændring siden 1970'erne. Målene, som branchen har meldt ind: enklere krav, færre modstridende regler, mærkbart lempeligere krav ved renovering og transformation, bedre sammenhæng med tilgrænsende lovgivning og digital understøttelse af sagsgangen. Et bærende princip i drøftelserne er, at en renovering bedømmes efter reglerne fra bygningens opførelsestidspunkt.

Reglementet ventes færdigt i 2027 med ikrafttræden i 2028; delelementer ventes indført løbende. Intet af det er udstedt som gældende ret endnu — det er BR18, der gælder, og noten rettes med dato, når det ændrer sig.

Byggesagen behandles efter reglerne på ansøgningsdagen. Et hus, der søges om i 2026 eller 2027, bedømmes efter BR18 — og et projekt, der udskydes til efter 2028, bedømmes efter noget, ingen kender endnu. Det er ikke et argument for at vente; det er et argument for at dokumentere det, du bygger, så det kan bære begge dele. Klimakravet strammes uanset reglementets navn.

Sager, der søges om før 2028, behandles efter BR18. Sager i budgetårshjulet for 2028 og frem kan lande i overgangen — og skal planlægges med det. Det, der ikke ændrer sig: klimakravets skærpelser, EU's frister for nulemissionsbygninger og minimumskravene til de dårligste bygninger. Vi følger revisionen i strategisk dialogforum og retter noten, når der er udstedt noget.

Social- og Boligstyrelsen · Bygherreforeningens særindsats for et helhedsorienteret bygningsreglement · Danske Arkitektvirksomheder og FRI om det kommende BR28 (2024–2026). Intet udstedt endnu.

Det reviderede bygningsdirektiv (EU) 2024/1275 sætter fælles årstal for hele EU: nye offentlige bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 2028, alle nye bygninger fra 2030. Fra 2028 skal nybyggeri over 1.000 m² have beregnet sin klimapåvirkning over hele livscyklussen, fra 2030 alt nybyggeri. De 16 % dårligste ikke-boliger skal være renoveret inden 2030 og de 26 % dårligste inden 2033; for boliger skal det gennemsnitlige energiforbrug ned med 16 % i 2030 og 20–22 % i 2035 — som gennemsnit for bygningsmassen, ikke som krav til den enkelte bygning. Tilskud til nye fossile kedler ophørte fra 2025.

Direktivet trådte i kraft 28. maj 2024. Fristen for dansk gennemførelse var 29. maj 2026; den nationale renoveringsplan skal afleveres senest 31. december 2026. Tærsklerne for »de dårligste bygninger« fastsættes nationalt — Energistyrelsens foreløbige vurdering er 190 og 168 kWh/m² pr. år for ikke-boliger, og den er ikke gældende ret endnu.

Bygger du et enfamiliehus, er det danske klimakrav allerede en gennemførelse af direktivet — og strammere end de fleste andre landes. Det, der rammer dig, er kravene til boligmassen som helhed: energimærket får større vægt ved salg og finansiering, og et hus tegnet i dag bør holde 2027-grænsen på 6,0. Ejer du erhvervsbygninger, er minimumskravene til ikke-boliger det, der skal planlægges efter — Porteføljetjek viser, hvor I står.

Nye offentlige bygninger skal være nulemissionsbygninger fra 2028 — det er to budgetår fra nu, og et byggeprogram skrevet i 2026 bør allerede sigte efter det. Minimumskravene til ikke-boliger og 3 %-udpegningen efter bekendtgørelsen om energieffektivisering i det offentlige er samme opgave set fra to sider: registret først, så prioriteringen. Bygningsmassetjek regner udpegningskravet på jeres eget register.

Direktiv (EU) 2024/1275 af 24-04-2024, art. 7, 9, 11 og 17 · BEK nr. 1193/2025 om energieffektivisering i det offentlige · Energistyrelsens foreløbige tærskler (ikke udstedt)

Verdensmålene er 17 politiske mål, FN's medlemslande vedtog i 2015 for perioden frem til 2030. Fire af dem rammer byggeriet direkte: mål 7 om bæredygtig energi, mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion og mål 13 om klimaindsats. De er ikke lovgivning og kan ikke håndhæves i en byggesag.

Vedtaget 2015, gældende som politisk ramme til 2030. EU's klimalov, bygningsdirektivet og det danske klimakrav er hver især skrevet med verdensmålene som begrundelse — det er dér, de får retsvirkning: som konkrete paragraffer med datoer.

Møder du verdensmålene i et tilbud, så spørg, hvilken paragraf de er blevet til. Hos os er svaret altid konkret: mål 13 er klimakravet i BR18 § 298, mål 7 er energirammen i § 259, mål 12 er affaldsbekendtgørelsen og materialevalget i projektforslaget. Vi skriver ikke verdensmål i rapporterne — vi skriver de regler, de er blevet til, med dato.

De fleste kommuner og regioner har en klimaplan og en verdensmålsstrategi, som byggesagerne skal kunne henføres til — det er dér, verdensmålene bliver til krav i jeres sager: i byggeprogrammet, i bæredygtighedsniveauet på milepæl M1 og i udbudsmaterialets tildelingskriterier. Vi skriver henførelsen ind i idéoplægget, så udvalgsindstillingen kan pege på den.

FN's resolution A/RES/70/1 af 25-09-2015 · EU's klimalov, forordning (EU) 2021/1119 · BR18 §§ 259 og 298 · kommunernes klimaplaner (DK2020)

Nybyggeri skal dokumentere sin udledning over 50 år. Grænsen er 6,7 kg CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år for enfamiliehuse, række- og kædehuse, 7,5 for etageboliger og kontor og 8,0 for institutioner — plus højst 1,5 for selve byggeprocessen. Grænsen dækker modulerne A1–A3, B4, B6 og C3–C4.

Klimakrav siden 1. januar 2023. De nuværende grænser, og bortfaldet af grænsen på 1.000 m², fra 1. juli 2025. Skærpelsen til 6,0 er politisk aftalt til 2027 — datoen er ikke fastsat — og 5,4 til 2029. Ingen af dem er udstedt som regel endnu.

Beregningen skal med i byggeansøgningen og kan ikke fravælges. Den afgøres af konstruktionsprincip og tag mere end af noget andet. Det er reglen på ansøgningsdagen, der gælder — et hus, der holder 6,7 i dag, holder ikke nødvendigvis 6,0. Prøv Klimatjek.

BR18 §§ 297–298 og bilag 2, tabel 6–7 · BEK nr. 271 af 11-03-2025 · DS/EN 15978 · skærpelserne: tillægsaftale af 30-05-2024

Også i konstruktionsklasse 1 — enfamiliehuse med højst én kælder og to etager — skal den statiske dokumentation følge en fast struktur: A1 konstruktionsgrundlag, A2 statiske beregninger, A3 konstruktionstegninger, A4 konstruktionsændringer og B1 statisk kontrolplan.

Fra 1. april 2024. Før da kunne mindre sager i praksis klares med en enklere dokumentation.

De to ting forveksles ofte: certificeringen er et krav til personen, dokumentationen er et krav til papiret. I klasse 1 skal statikeren ikke være certificeret — men A1–A4 og B1 skal ligge ved ansøgningen alligevel, og de laves af en statiker, du aftaler direkte med. Fra klasse 2 skal han være certificeret. Statikken er den tunge post i myndighedsfasen og skal bestilles i tide, ellers venter ansøgningen på den. Har du et projekt fra før 2024, er statikken det første, der skal gås efter, hvis der skal søges på ny.

BR18 § 504, stk. 2 · BR18 §§ 485–489 om konstruktionsklasser · SBi-anvisning 271

Renoverings- og nedrivningsaffald skal anmeldes til kommunen mindst to uger før arbejdet begynder, når det frembringer over 1 ton affald — og altid, når termoruder fra 1950–1977 udskiftes, fordi de kan indeholde PCB. Selektiv nedrivning kræves fra 250 m² fjernet etageareal. Asbest kræver forundersøgelse.

Bekendtgørelsen fra maj 2024 afløste affaldsbekendtgørelsens kapitel 13. Den gamle grænse på 10 m² for miljøscreening findes ikke længere.

Fire vinduer i et hus fra 1965 udløser anmeldelsen. Planlæg to ugers ventetid, og lad ikke håndværkeren starte, før kommunen har fået anmeldelsen — det er bygherrens ansvar, ikke hans.

BEK nr. 496 af 21-05-2024 om affald fra bygge- og anlægsarbejder · BEK nr. 1328 af 19-11-2025 § 10 (asbest)

Nedsivning af regnvand i jorden kræver tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Det er en selvstændig afgørelse fra kommunen — ikke en del af byggetilladelsen — med krav til afstand til bygninger, skel og drikkevandsboringer.

Gældende. Miljøbeskyttelsesloven i den seneste bekendtgørelse fra december 2025; kravene til nedsivning står i spildevandsbekendtgørelsen.

Søg den sammen med byggeansøgningen — hos os er den et navngivet dokument i fase 4. Uden tilladelsen må tagvandet ikke kobles fra kloakken, og den bliver typisk opdaget den dag, kloakmesteren spørger efter den.

Miljøbeskyttelsesloven, LBK nr. 1742 af 22-12-2025, § 19 · spildevandsbekendtgørelsen, BEK nr. 1446 af 27-11-2025

CSRD kræver efter Omnibus-ændringen over 1.000 ansatte og over 450 mio. euro i omsætning — begge dele. Taksonomien retter sig mod finansielle aktører og de selskaber, CSRD omfatter. Praktisk talt ingen rene danske ejendomsselskaber rammes direkte, og private slet ikke.

Direktiv (EU) 2026/470 i kraft 18. marts 2026; første anvendelse for regnskabsår fra 1. januar 2027. Danmark har udskudt og fritaget allerede fra regnskabsår 2025.

Ingen rapporteringspligt. Det, der gælder, er bygningsreglementets klimakrav — og det kan ikke fravælges. Møder du ESG-argumenter i et tilbud til et enfamiliehus, er de salgssprog. Bygger du som virksomhed, er det långiverens krav — energimærke A eller B — der er det reelle.

Direktiv (EU) 2026/470 af 24-02-2026 · forordning (EU) 2021/2139, bilag I, afsnit 7 · lov nr. 1636 af 16-12-2025 · BEK nr. 328 af 24-02-2026

ABR 18 er branchens aftalegrundlag for rådgivning mellem professionelle — med 15 arbejdsdages betalingsfrist, ansvarsbegrænsninger og en løsningstrappe skrevet til virksomheder. Over for private husejere findes forbrugeraftalen GBF 19, og forbrugeraftaleloven giver 14 dages fortrydelsesret ved aftaler indgået på afstand eller uden for rådgiverens forretningssted.

ABR 18 fra 1. januar 2019. GBF 19 fra 2019, udgivet af rådgiverbranchens organisationer til netop forbrugere.

Får du som privat et tilbud »efter ABR 18«, er du på professionelles vilkår. Spørg efter forbrugeraftalen og fortrydelsesvejledningen. Hos os følger begge dele med tilbuddet — og aftalegrundlaget står i sidefoden på hver side af dette site.

ABR 18, VEJ nr. 9021 af 09-01-2019 · GBF 19 · forbrugeraftaleloven, lov nr. 1457 af 17-12-2013, §§ 18–19

Energirammen dokumenteres i beregningsprogrammet Be18 efter bygningsreglementets bilag 2. Med gennemførelsen af det reviderede bygningsdirektiv er en ny beregningsmetode varslet — men den er ikke kundgjort som gældende ret.

Direktivets frist var 29. maj 2026. Pr. september 2026 er den danske gennemførelse ikke bekræftet, og Be18 er fortsat grundlaget for byggesager. Noten her rettes med dato, når det ændrer sig.

En energiberegning i Be18 lavet i dag gælder. En beregning efter en metode, der ikke er trådt i kraft, kan ikke lægges til grund. Vores energirammeberegner er vejledende og siger det selv; byggesagens beregning laver vi på det grundlag, kommunen anerkender.

BR18 § 259 og bilag 2 · direktiv (EU) 2024/1275 (bygningsdirektivet) · Energistyrelsen

Energirammen for boliger er 30,0 kWh/m² pr. år plus 1.000 kWh delt med det opvarmede etageareal. Den frivillige lavenergiklasse er 27,0 kWh/m² pr. år — uden arealtillægget. For andet end boliger er tallene 41,0 plus tillæg og 33,0.

BR18, gældende. Lavenergiklassen er frivillig, men er den, energimærke A2020 og flere långiveres krav henviser til.

For et hus på 180 m² er rammen 35,6 og lavenergiklassen 27,0. Forskellen er 24 % — ikke 10 %. Det er den afstand, klimaskærm, vinduer og varmekilde tilsammen skal lukke, og den lukkes sjældent med ét tiltag. Beregneren viser afstanden.

BR18 § 259 (boliger), § 260 (andre bygninger), § 474 (lavenergiklasse)

Forsikringen er obligatorisk, når en erhvervsdrivende bygherre opfører ny helårsbeboelse — også når erhverv ombygges til bolig, og også når en hoved- eller totalentreprenør bygger huset for en forbruger. Den løber i 10 år med eftersyn efter 1 og 5 år.

Siden 1. april 2008. Reglerne står i byggeloven og i bekendtgørelsen om byggeskadeforsikring.

Bygger du selv som privat bygherre med aftaler fag for fag, er der ingen pligtig forsikring — og ingen 10-års dækning bag huset. Det er et valg, der skal træffes med åbne øjne; vi afklarer det i fase 0. Sommerhuse er ikke omfattet. Udlejningsbyggeri kan undtages mod tinglyst servitut. Offentlige og almene bygherrer er undtaget.

Byggeloven, LBK nr. 1178 af 23-09-2016, §§ 25 A–25 F · BEK nr. 1292 af 24-10-2007

Sommerhuse, campinghytter og lignende ferieboliger skal ikke overholde energirammen. I stedet gælder faste U-værdier: ydervægge 0,25, terrændæk 0,15, loft og tag 0,15 W/m²K, vinduer og yderdøre 1,80 — og et linjetab for fundamenter på 0,15 W/mK.

BR18, bilag 2, tabel 4. Gældende.

Dokumentationen er enklere, men kravene er ikke lempelige — 0,25 i en muret hulmur er omkring 150 mm isolering. Klimakravet gælder også sommerhuse. Ændrer du senere anvendelsen til helårsbolig, gælder helårshusets regler fuldt ud. U-værdiberegneren har sommerhus som eget valg.

BR18 kapitel 11 og bilag 2, tabel 4 · DS 418

Statslige bygherrer skal opfylde IKT-bekendtgørelsen ved en anslået entreprisesum på 5 mio. kr., kommuner og regioner ved 20 mio. kr., almene boligorganisationer ved 20 mio. kr. Kravene: koordinering, klassifikation, projektweb, modeller i IFC, digitalt udbud, mængder, digital aflevering til drift og digitale mangellister. Også ved renovering — hvor der kan fraviges, dog ikke fra digitalt udbud.

BEK nr. 118 og 119 fra februar 2013, gældende siden 1. april 2013.

Er du privat bygherre, gælder den ikke dig — uanset hvad et tilbud siger. Er du offentlig, er tærsklen entreprisesummen, ikke det samlede budget, og en daginstitution til 16 mio. kr. kommunalt er under den. Kravene skal stå i rådgiverudbuddet; skrives de senere, er de en tillægsydelse.

BEK nr. 118 af 06-02-2013 (stat, regioner, kommuner) · BEK nr. 119 af 07-02-2013 (alment byggeri)

Lovforslag L 113 ville ophæve tilbudsloven, flytte bygge- og anlægsopgaver under EU-tærsklen ind i udbudsloven og indføre en national tærskel på 5 mio. kr. Forslaget bortfaldt ved folketingsvalget i marts 2026.

Tilbudsloven i lovbekendtgørelse nr. 1410 af 07-12-2007 er fortsat gældende: højst tre underhåndsbud, et fjerde fra en virksomhed uden for lokalområdet, forbudt for offentlige udbydere over 3 mio. kr.

Materiale, der forudsætter ophævelsen — herunder »den nationale tærskel på 5 mio. kr.« — er forkert som gældende ret. For offentlige bygherrer er trinnene under 3 mio. og 3–5 mio. kr. derfor stadig forskellige købsveje. Vi kontrollerer det ved hver aftalerevision, ikke ved hver lancering.

Tilbudsloven, LBK nr. 1410 af 07-12-2007, § 12 · udbudsloven, LBK nr. 116 af 03-02-2025 · L 113 (2025-26), bortfaldet